for·sæde
Çfor·sæt| for·sæde | Çfor·sæt |
Se også Çfor·sæt (subst., sms.led)
subst. _ (med tryksvagt 2.sms.led:) ¡få®sæt Vends (også fåst ´NV). _ genus: neutr. _ bf.: fåstè (spor. også ¡få®sætè). _ plur.: ´èr
[1632: forseddt (HvetboTingb., jf. JyStud.115); jf. vestnordisk forsæti, norsk forsæte, svensk försäte; Vends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= løs bænk uden ryglæn foran spisebord (modsat den faste bænk langs vinduesvæggen); sj. om skammel el. løse brædder lagt ud på kasser el. lign. Gud mæd Dæ, Pier; gaa fraa Døn, Faalil, aa sæt Dæ opaa Faasætte = Gud med dig, Peder; gå fra døren (dvs. kom indenfor), farlil, og sæt dig på forsættet. Gaardboe.FV.396. Far sad på den faste bænk ved òwèr æ·j (= den øvre ende) ¨ ved køkkendøren, tjenestefolkene øverst og større børn nederst på den faste bænk ved vinduessiden, Mor øverst på den løse bænk (fåstè), ved køkkendøren, tjenestepigerne nedenfor og små børn allernederst. HvetboH. Foran bordet ud mod stuen stod ¨ forsættet, det var kvindfolkenes sæde. AndChrist.MN.21. i stu·r goor spijjst pigeren i tjykkent, får der sa åsse kòòl på fåste = i store gårde spiste pigerne i køkkenet, for der sad også karle på forsættet. AEsp.VO.
| for·sæde | Çfor·sæt |
| Sidens top | |