Ìfor·sæt

for¡sætte

Se også Ìfor·sæt (subst., sms.led)

Çfor·sæt

subst. _ 2.sms.led: ´ªsæt alm.; *´set NØJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2)

[spor. i Nørrejy]

= rigsm.; i forb. som have et forsæt, gøre noget med forsæt. \ (hertil:) for¡sætlig. haçj æ så få¡sætlè (= han er så) stiv, egenrådig, lader sig ej rokke fra sit forsæt. *Vends (F.IV.156). *Lars.Ordb.60.

Ìfor·sæt	for¡sætte
Sidens top