fortals·mand
Çforte| fortals·mand | Çforte |
Se også Çforte (verb.), Èforte (verb.)
subst. _ (r/è mv. K 4.9:) fuèrt/fuèt alm. i Nørrejy; fuèt, fwot AlrøSg (MØJy), Bjerre; fwå§t $Give, sideform i Hards´V; fwo§t $Lejrskov, sideform i Hards´V; også *fow·t Hards´V; fo·rt/fo·t alm. i Sønderjy; Áfo·rt/Áfo·t TonalOmr (K 1.9; dog Áfuat Als).
[1636: gaadfuorte (= gadeforte) (SkastTingb.170); opr. samme ord som rigsmål fortov (jf. ODS.V.970), med det gammeldanske efterled ´tå (= stampet plads), som også genfindes i fx spil·tov (jf. DSt.1922.25)]
1) = fælles drivvej for kreaturer (i landsbyfællesskabets tid); vist opr. betegnelse for den fællesjord, der omfattede landsbyens gade (se gade 1.1) samt »fægang, og som via sidstnævnte stod i forbindelse med det omliggende »overdrev (se KLNM.IV.536ff.), jf. forb. fællig og forte i adskillige landsbyvedtægter (fx Vider.III.42) [spredt i ældre kilder fra Nørrejy] Ved Indgangen til Byen var en "Forte", et 20´30 Favne bredt Stykke Mark med Diger ved Siden; derpaa samlede Hyrden Kreaturerne om Morgenen, og der hen maatte Folk føre og der hente deres Kvæg, naar Hyrdens Horn lød. Feilb.BL.I.176. (en gren af Hærvejen lukkes af i 1576 på grund af studesmugleri) Fra nu af ¨ var den Vejen Bys "Forte", Drivvej, ud til Udmarken mod Syd og var i den Anledning omgivet af høje Diger. SAlk.Vejen.21. _ (også ved købstad:) Ud igennem (by´)Marken strakte sig de saakaldte "Forter". Det var dels store udyrkede Pladser, dels vejlignende Strækninger ofte af flere Hundrede Alens Bredde. Paa Disse Forter samledes Kvæget, og ad dem dreves det ud i Marken. Hoffmeyer.Aarhus.I.178.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mindre vej (til forskel fra landevej og »gade 1.1); fx bivej, markvej el. indkørsel til gård, i alm. omgivet af gærder el. levende hegn; stedvis bevaret i vejnavne [vel < betydning 1; MØJy´SV, SØJy (±NV), ØSønJy (±SV) og Als, desuden i ældre kilder fra øvrige SønJy (±NV) og fra SSamsø, spredt i Angel og i dele af Østjy´M (trekanten Randers_Viborg_Århus); se kort; syn.: Ìgyde]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Saavel paa Als som i Nørreslesvig bruges det (dvs. ordet "forte") om indhegnede, græsgroede Smaaveje, der ligger udenfor den almindelige Færdsel, idet de kun staar i Forbindelse med den ene Vej, som de gaar ud fra. Der tales om Mark´, Eng´, Skov´ og Moseforter, og en Gyde, som løber ind til en enligt liggende Gaard, kan ogsaa kaldes en Forte. Mejborg.NB.119. en "forte" = indkørsel til en gård, især mellem to stengærder (nemlig havedigerne, idet abildhaven ligger mellem gården og »gaden, og indkørslen går gennem den; mest ved gamle gårde. VoerH (MØJy). Kneb det om sommeren med græs til koen, (måtte vi) ud med koen på "æ Foert", dvs. til afgræsning af grøftekanterne på et af kommunen for en billig penge overladt vejstykke. SJyAarb.1994.140.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = overdrev, eng (til græsning mv.) [vel < betydning 1; alm. langs Vestkysten fra Limfjorden til Ribe, spredt i VSønJy nord for rigsgrænsen; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Fueter = Overdrev med Græsning for Faar og Ungkvæg, mest dog bevokset med Lyng, Ris, Siv og Pors. Gode Mor´ og Lyngtørv blev gravet "o æ Fueter" (= på forterne). Mange af disse gamle Overdrev er nu frugtbart Agerland. SVJy. de saakaldte »"Firemænd" ¨ varetog (i slutn. af 1700´t.) Byens (= landsbyen Rørkærs) Anliggender ¨ Forterne, Vandløsninger, Siler, "Støvningen" (= engene, kanaler, »stenkister, dæmningen) stod under deres Tilsyn. VSønJy (SJyMSkr.1929´30.186).
4) èn fu·rt = en lille dal mellem 2 banker, med sig (= vandhul) i. *Tyrstrup.
| fortals·mand | Çforte |
| Sidens top | |