Ìforte

Èforte

Se også Ìforte (subst.), Èforte (verb.)

Çforte

verb. _ få·rt/Áfå·rt (K 1.9) alm.; Áfå·t ØSønJy´SØ; Áfoat Als; foart Fjolde. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk forten; SønJy (±S, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), spor. i SSlesv og LBælt´S; se kort; syn.: fjærte]

Tæt afhjemlet

= prutte (hørligt, i modsætning til »Ìfise 1). Do ¡ser¶ jo å ¡få·rtèr e ¡he·lè ¡Tí = Du sidder jo og fjærter uafbrudt. HostrupD.II.1.189.

Ìforte	Èforte
Sidens top