Ìfure
Èfure| Ìfure | Èfure |
Se også Ìfure (subst.), Èfure (verb.), ¢fure (interj.)
verb. _ med sideformerne furge, furre, fyrrie. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9, K 4.9, K 2.0; ofte i tryksvag anvendelse og da med med tab af længde: ®fur, ®fuwr, el. med svind af udlydende svagtryksvokal: ®for _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3, K 6.4). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3, K 6.4) alm.; for·cht $Fjolde; (ptc.:) fir¶èÛ $Tved.
\ Ìdog firi, fe·r $Tved, feri Alrø (MØJy); spor. også føri, fyrè; Çspor. også forè Sundeved; Èstedvis også furè
1) = pløje (den første) fure på en ager; arbejdet blev ofte udført at husbond selv eller af forkarlen. nò¶ æ dæ fu·ræ, dɶ hwar do skal plø· = nu er der furet der, hvor du skal pløje. Vends. Ka do sjel førri? (= kan du selv fure) dvs. begynde med ageren. MØJy´NØ. (spøgende:) do hå nåk ¡fu·èrt ætè èn ¡ho·©ªwår¶m = du har nok furet efter en hugorm (dvs. ikke trukket en lige fure). Ommers. Hvis de gamle »agerrene, hvorved forståes skellet mellem to agre, var utydelige, måtte man have noget at rette sig efter, når man skulde fure. I trærige egne satte man afskårne grene i jorden ¨ og pløjede efter dem som "ledefyr". Sundeved. _ (overført:) haçj æ ¡it te¶ å ¡fyri ætè = han er ikke til at rette sig efter, stole på. $Gosmer (og tilsvarende i tonabosogne i HadsH´S). \ faste forb.: fure ¡af = pløje sidste (sj. første) fure på en ager [spor. afhjemlet; syn.: pløje x (forb. pløje ¡af )] _ fure for (nogen). fu·r får æ præst ¨ gøre spor foran præstens vogn, når han kører til annekset om vinteren i snevejr (ved at en el. flere af bøndernes vogne kørte foran præstens gennem snedriverne). *$Darum. _ fure ¡op = pløje den første (el. stedvis den sidste) fure [spredt afhjemlet, uden klar geografisk adskillelse af de to betydninger; syn: pløje (forb. pløje ¡op)] fur òp = pløje en "trekantet" fure på tværs af ageren i begge ender for at få furerne ved den egentlige pløjning lige lange. ¨ Man fik furen "trekantet" ved at holde ploven skråt. AEsp.VO. a©èrn war trint ¡o, så di blöw ¡fjåw·tèn ¡trij¶n ¡bre· å ju sku ¡plöwès ¡hwæ¿r få ¡sæ, så¿nt te wi fuw·rè ¡åp i ¡møtèn o jæn¶ ¡a©¶èr å kåst ¡fuw·rèn ¡sam¶èl ¡te èn ¡rø©¶, ¡hwæj¶ªætèr ¡na·boªa©èrn blöw kåst ¡uw¶ætèr = agrene var skridtet op, så de blev 14 skridt brede, og de skulle jo pløjes hver for sig, sådan at vi furede op i midten af én ager og kastede furen sammen til en ryg, hvorefter naboageren blev kastet udefter (så der blev en rende i midten). $Haverslev. forè æ a©¶èr åp = pløje den sidste Fure i Ageren. $Agerskov.
2) (upersonligt:) det furer (sig) for én = lykkes for én. det vil iche ret vel fure sig for hannem. *Anchersen.ca.1700. Næe de ett ka fuwe (dvs. skride godt fra Haanden) faa ham, saa æ han ett sue gue = når det ikke vil fure for ham, så er han ikke ret god (dvs. så bliver han sur). *Fjends.
| Ìfure | Èfure |
| Sidens top | |
}){kind=link}