![]() | ![]() |
Se også fodre (verb.), Çfure (verb.), Èfure (verb.), ¢fure (interj.)
subst. _ med sideformerne for, fur, furg. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9, K 4.9, K 2.0. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Løjt, $Rise. _ afvigende bf.: ´¶èn Samsø (vsa. får¶dèn $NSamsø), $Voldby, MØJy; fån¶ SønderhaldH (F.)À; fu¿èdèn, fuw¶dèn spor. i Him; fuw¶n Vends, Læsø; også fúèn (K 2.1) spor. i Vends. _ plur.: ´er (K 6.2, med tab af evt. stød) alm.; også fuwèr Vends; u.end. $Øsby, $Emmerlev, $Rømø, $Vodder.
\ Ìyngre også fuwèr; også fúr (K 2.1) spor. i VennebjergH, DronninglundH og KærH; også fu¿r Læsø; Çi Him´Ø spor. også fuw¶r (og fu¿è $Storvorde); Èdog får¶ Rougsø; spor. også optegnet fur; ¢spor. også ældre fur Bjerre; £stedvis også optegnet furè, fur·, for·; også Áfår· Rømø; også forèch, førèch, fårèch Fjolde; Àformen er muligvis sekundært blevet opfattet som grundform (jf. sammesteds: de le©¶èr i fån¶èn = det ligger i furen; jf. også fure·lukket).
[mht. de korte enstavelsesformer jf. gammeldansk faa, vestnordisk for; mht. de sønderjyske former jf. nedertysk foor, forrig (Mensing.Wb.II.206f.), tysk Furche]
1) = pløjet rende, plovfure; den ved pløjning omvæltede jordstrimmel. Pløjningen foregik Agervis, og Agrene kastes sammen ved hveranden pløjning og ud ved hveranden, dvs. at Furerne enten pløjes ind mod hinanden eller fra hinanden eller med andre Ord, at Pløjningen enten begynder i Midten af Ageren (pløje sammen) eller ved Udsiderne (kastes ud). Furen, der kastes sammen midt paa Ageren, kaldes Ryg, og Afslutningen, naar Ageren kastes ud, »Ren. MØJy. Byggen blev saaet paa Furren. Furrene maatte ikke være for store; thi saa blev der for langt mellem Kornraderne; saa snart en Ager var pløjet, blev den tilsaaet med det samme for ikke at blive tør inden Saaningen. Ussing.Erritsø.31. Det havde sin store Vanskelighed, naar der ved Agerrenden vendtes, at komme heldig ind i Ageren igen "fo´o Hyuhl i æ Fuur" (= få hjulet i furen). AarbSkive.1910.108. føl¶è fuw¶èn (= følg furen) råbes til øgene, når der pløjes. $Hellum. dæñ¶ go¿r o æ lañ¶ siges om den Plovhest, som ikke go¿r i æ fuj·r = den går på landet (dvs. det ikke pløjede) siges om den plovhest (i et spand), der ikke går i furen. $Vejrum. dæçj ¡fjær¶mè dæçj gor i ¡fu¿èdèn, o dæçj ¡nær¶mè ¡dæçj¶ gor po ¡laçj = den fjermer (dvs. højre hest i spandet) den går i furen, og den nærmer den går på land. $Storvorde. Trækkrogen, som forbinder Ploven med Hammelen, og Langjernet stilles til Land eller til Fure, eftersom Furen skal være bredere eller smallere. MØJy. Ploven vil ikke tage fur, dvs. den tager for smal en fure. Vends. ta ¡fuw¶r = tage fure _ ploven vil ikke tage fure, dvs. den smutter ud i plovfuren. Vends. wi sku jo pas po¿è te è fujèr dæñ¶ wa li·©, li·© bre¿è å li· dëß = vi skulle jo passe på, at furen den var lige, lige bred og lige dyb. Thy. (når en plov) tæjè få ¡li¬ ªfo, så va·n få Ánöj·, (når) dæn tæjè få ¡sto· ªfo (var den) få Ági·rè = tager den for lille fure, så var den for nøje, når den tager for stor fure, var den for begærlig (egl. for gerrig). Als. Det var særlig den lange skrueformede Muldplade, han gav en bedre Form, saa den blev bedre til at vende og lægge Furen og til at holde sig ren, saa den kom til at kunne "stryeg æ Fuhver" (= stryge furen). KrSøndergaard.G.41. æ pÏåw smiÛ¶èr eller le©¶èr æ fu·r gåt = ploven smider eller lægger furen godt. $Jelling. (spec.:) de ¡la·ñ hær èn ¡gu·è ¡forèch = den Jord har et godt Muldlag. $Fjolde. (overført:) plòw· hu dær ær èn fu·r (= pløje, hvor der er en fure), dvs. have samleje med. Vestjy (F.IV). _ (talemåder:) de go¶r som æn wen¶ hyw¶èl i æn skjæw¶ fuw·èr (= det går som et vind hjul i en skæv fure) dvs. det går meget dårligt. $Erslev. Onng Stuwe gjø krom Fuwe = unge stude gør krum fure. Fjends. De groer liesaa møi Korn i en skæv Fur som i en lige (siger den) der ikke pløjer en lige Fure. Krog.Tyrstrup.179. \ (overført:) holde hjulet i furen (el. lign.) = klare sig økonomisk [spredt afhjemlet] hun ska nåk hå¬ ¡hans hyw¶l í è fu·r = hun skal nok holde hans hjul i furen, dvs. sikre gårdens drift. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = »agerren; jf. FestskrHald.249f. [spor. afhjemlet]
3) = rille, skure i træ; rynke i ansigt [spor. afhjemlet]
![]() | ![]() |
Sidens top |