Èfure
fure·hest| Èfure | fure·hest |
Se også Ìfure (subst.), Çfure (verb.), Èfure (verb.)
interj. _ udtale »kort (dog med uvist stødforhold); (desuden, med kendt stødforhold:) fuj¶r $Hurup; fujèr $Vejrum.
[< Ìfure; Thy´S, Sall´S, Hards´N (med tilgrænsende sogne af Fjends), spor. på Mors; se kort; syn.: Àfri, furs, hot]
 |  Tæt afhjemlet |
= ud i furen!; hold til højre! (tilråb til heste ved pløjning, modsat Çher, Çhid). Naar man er ved Agerenderne, raabes der tit Fujr! for at faa Hesten, der skal gaa i Furen, til hurtigt at finde sin Plads. HjermH (Hards).
| Èfure | fure·hest |
| Sidens top | |
}){kind=link}