Çfus

fuse

Se også Ìfus (subst.), Çfus (subst.)

Èfus

adj. _ fús (K 2.1). _ plur.: u.end. alm.; fuw·s $Ræhr.

[< hollandsk voos; jf. norsk dialekt fos; delvis sammenblandet med fuset; spor. i NVJy og Hards´NV]

= porøs, luftig. Brødet kunne også ¨ blive for let og luftigt. Så var det fukhs. AarbThisted.1977.11. når è ¡fjÉÛ¶èr fræ èn ¡dy·n blywèr ¡ta·rèÛ, ¡så ¡blywèr di så ¡fús = når fjerene fra en dyne bliver tørret, så bliver de så lette (så de flyver omkring ved den mindste bevægelse i luften). $Torsted. di tör¶ dær war fuw·s, dæm ku wi et ste§k, di sku ho©ès mæ en l嵶 knyw¶ = de tørv, der var fuse, dem kunne vi ikke »stikke; de skulle »hugges med en lang kniv. $Ræhr.

Çfus	fuse
Sidens top