hokus´pokus
Ìholde| hokus´pokus | Ìholde |
subst. _ (¬/l K 4.6; stødforhold K 1.1:) h嬶/hål¶ alm. i Nørrejy (spor. vsa. former med ´o´); hòl¶, hò¶l Vends; hòl¶ $Læsø; ho¿¬ $SSamsø, ældre form i Hards´V, $Darum og i Bjerre; ho¿¬/ho·¬ Sønderjy (vsa. yngre h嬶/hå¬, ho¬¶/ho¬). _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr. _ afvigende bf.: hò¬¶tj Vends; hòl¶t $Læsø. _ plur.: u.end. alm.; (i betydning 4) hò÷l HornsH (Vends); (muligvis) ho¬· $Aventoft (se citat under betydning 5). _ gammel dativ (i forb. køre/gå i ¡holde, jf. betydning 5): *ho¬·
[< Çholde (i mange af dette ords betydninger, nærmere præciseret i de enkelte punkter ndf.)]
1) = tag, greb; især i forb. få/tage hold i/på [< Çholde 1; spredt i Nord- og Midtjy samt i Bjerre] dæ ær èn ¡kro¿©, dæ hå ¡hò¬¶ = der er en krog, der har hold (dvs. er kommet til at sidde fast, under ordning af nettet efter fiskeri). Thy. i ka trou, vi blev glåå ¨ a tu hold i mi søste, kjo hinn ront ¨ å råvt all de a ku = I kan tro, vi blev glade (da mor stod op af sygesengen); jeg tog fat i min søster, kørte hende rundt og råbte, alt hvad jeg kunne. Ommers. hud’en Dæw’len hår I fot hold’ i old· di Eg’ i di hæ· Wenterdaw·? = hvordan fanden har I fået fat i alle de æg i disse vinterdage? HJens.HDF.23. hudden A fik Hold o Kjesten = hvordan jeg fik fat i Kirsten (til kone). Blich.EB.18.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = styr, kontrol; især i forb. få/have hold på [vel i tilknytning til Çholde 15, men med flydende overgang til betydning 1 ovf.; spredt afhjemlet] fo ¡hò¬¶ èpo ªnÒj = få så godt fat på noget, at man kan holde det, at det ikke kan glide fra en, at ingen kan tage det fra en, at man har herredømme over det. $Torsted. han hår eµèn h嬶 o æ hæjst = han har ingen styr på hesten. $Hurup. (kvindernes hoser var med bånd fæstet til livstykket) ¡så ha· mæ ¡hæls ¡hòl¶ èpå ¡dæ·m = så havde man ellers hold på dem. Vends. ¡no hår æ ¡hò¬¶ è¡po ham, guªkå¿l = nu har jeg hold på ham, den hér karl (jf. ¢god(´)), dvs. nu kan jeg styre ham, nu kan han ikke løbe fra sine forpligtelser (el. lign.). $Torsted. no hår hañ fået H嬶 o æ Go¶r (= nu har han fået hold på gården), dvs. fået Skøde på den. Hards (Røjkjær.Opt.). (ironisk:) de war nok ett saa sjællen ¨ te æ Præjst ve æ Højtier ku fo Hold po en hiel Rinkning aa Bowsknapper = det var nok ikke så sjældent, at præsten ved højtiderne kunne blive ejer af en hel samling bukseknapper (givet som »offer, i stedet for mønter). SkiveU. 24/7 1914. \ (hertil vel:) Han hå bøgged sæ fræ æ Hold (= han har bygget sig fra holdet), om En, der har bygget for stort, over Ævne. *Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = krog el. beslag på vognstang, som fastholder »kobbellænke (dvs. kæderne frem til forspandets seletøj); også (mere præcist) kaldt kobbel·hold [< Çholde 1; spor. i Nord- og Vestjy; syn.: kobbel·stød x] Varde (Tøxen.1698). \ (spor. også:) om andre ting, som fastholder noget, holder noget på plads etc. (om modhage:) Holmsland (SprKult.XVII.77). (om »vindbræt på mølle:) Thy. (om sten i underkanten af fiskenet:) Samsø.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = undersøisk forhindring [< Çholde 1; spor. langs kysten fra Skagen til Fanø, desuden på Læsø og Anholt; fiskersprog] Vigtigt var det ikke blot, om der var fisk, men også om der var hold, d.v.s. forhindringer på havbunden, vrag f.eks., som voddet kunne sætte sig fast i. Skete det, måtte man ud i jollen og lette eller løfte af, og ofte fik man voddet ødelagt. Holmsland (ÅrsskrFiskSøfart.1967.20). der er månner hò·l uk får Strajby = der er mange undersøiske forhindringer (for trawl´ og vodfiskeriet) ud for Strandby. HornsH (AEsp.VO.). wu¶en jik i hòl¶ (på hòl¶) = voddet greb fat i en forhindring på havbunden. Vends´V (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = standsning; ophør [< Çholde 5; spor. i Nordjy og Midtjy´Ø] æ ka ¡itj kom i ¡hò¬¶ = jeg kan ikke få standset (vognen). $Torsted. (om kvinder i syklub:) De slaer, å de knæber, de ku slet intj kom i håel = (de sladrede, og de knævrede, de kunne slet ikke) få holdt op. Hausgaard.N. _ (hertil muligvis, med tvivlsom plur.:) Den Familie flytter ustandselig, di ha inè ho¬· (= de har ingen hold). $Aventoft. \ faste forb.: give hold = standse [spor. i MØJy] "Trrr!" seje Pæ Smej. Bæsteren wa skekkele aa ga Hold = "prrr!" siger Per Smed; hestene var skikkelige og standsede. PJæger.IF.4. _ gøre hold = d.s. [spor. afhjemlet] _ tage hold = d.s. [spor. i Vends] Tage Hold paa et par Vognbæster = få standset et par heste for vognen. Melsen.1811. haj tu hòl¶ mæ plåw¶wi får å ræns dæçj får sÉÉngræjs = han standsede med ploven for at rense den for senegræs. AEsp.VO. _ køre/gå i ¡hold(e) (el. lign.) = d.s. [spor. i NVJy, Sall og Fjends] a röw æ hæj·st i h嬶 = jeg rev hestene i hold; om hurtig, ublid standsning. $Vroue. hun kam liig imued mæ, men så _ så gik hun iholl = hun kom lige imod mig, men så gik hun i stå. Nielsen´Refs.F.30. _ (overført:) få hold på sig. At faae Hold paa sig = svækkes af Ælde. *Vends (Molb.). \ (spec.) = overgang; stykke tid. jet hòl¶ truwwe a, de sku ha wat dæ å Sijne = en overgang troede jeg, det skulle have været dig og Sine (som ville giftes). *AEsp.VO. når negene hå læjèn èn h嬶 (= har ligget et hold, til tørring efter høsten). *Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = retning; kending; sigte [< Çholde 2 (slutn.); spor. afhjemlet] æn hål¶ = en pejling af kendte steder på land, når man er på søen. Fur. Fiskerne have deres bestemte "Hold" eller Drættesteder (for fiskeri gennem is) med Mærker fra Land. Sall (JySaml.1Rk.VIII.177). han fik ¡hòl¶ på ¡sol¶ = han fik hold på solen (formentlig: han fik kending på, i hvilken retning solen stod). Vends. saa haaed A æ hold lie ret over æ forbien = så havde jeg sigte lige ret over forbenene (på råbukken). Vejle´egnen. vi regner det for e ¡l嵶 ¡hòl¶ (= et langt sigte), hvis man skyder over en afstand på mere end 50 skridt. AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = holdbarhed, varighed, soliditet [< Çholde 7; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Det er spunden fra sit Hold, siges om Lærred, der er for fiint. Sall (JesRel.1743). der er entj no hòl¶ i tjÒbt hu·s = der er ikke nogen holdbarhed i købte hoser (dvs. strømper). AEsp.VO. De æ jæn¶, dær æ nued Håld i (= det er én, der er noget hold i), om et svært og stærkt Menneske. MØJy (og tilsvarende, men vist påvirket af rigsmålet, om pålideligt menneske). ¡de ¡ka·fè åm æ ¡må·r, ¡de æ Ûæ ¡eµèn ¡hò¬¶ ¡í = det kaffe om morgenen, det er der ingen hold i, ingen varighed i, man bliver snart sulten igen. $Torsted. ¡dæ·è æ enè ¡hå¬ i = dér er intet Hold i (om dårligt udført Arbejde). $Bov. (spøgende, med spil på betydning 11:) Han har et godt Hold i Ryggen = (er) velhavende. HimmerlKjær.1936.212. \ (hertil vel også:) ha et godt Hold ¨ paa se = (have) et godt Skudsmaal (på sig). *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = foderstand; forfatning [vel i tilknytning til Çholde 7 (slutn.); kun anførte kilder fra MVJy] Om Kreaturer ¨: dæñ æ í èn gu¶è h嬶 (= den er i et godt hold) ¨ er velnæret, trivelig. Skautrup.H.II.19. hans be¡sæ§tnèµ ær ¡í èn ¨ usèl h嬶 = hans besætning er i et ¨ ussel hold, ¨ dvs. uplejet, forsulten. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = græsning; opfodring; især i forb. købe på ¡hold (el. lign.) [vel i tilknytning til Çholde 16; spor. i Vestjy, Sydjy og SønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder] Der var Ejendom nok til Stedet, men mest høj og bar Jord, saa der var kun Hold til tre Køer og et Par Stude. PAlsted.F.1. Et Høved, som sendes et Sted hen for at fødes, siges der at være i Hold. Schade.ca.1820. å kyv Stu·Û o Ho¿¬ er almindeligt paa Ringkjøbingegnen; Kjøberen kjøber unge Stude saaledes at Sælgeren skal beholde dem en halv Aars Tid (før de leveres). Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ (talemåde:) En ska ta si i Awt for Klatgjaald o lang Haald (= man skal tage sig i agt for klatgæld og langt hold) ¨ for se, sælger man paa langt Hold, saa "ska en fuer si enten te Skaae eller te Skamm" (= så skal man fodre sig enten til skade eller til skamme; idet handlen bliver for dårlig for sælgeren). Frifelt.AV.128. \ (også) = »græspenge. va di ¡gír i ¡h嬶 i è ¡græj·sªtí = hvad de giver i hold i græstiden (dvs. hvad køberen giver ekstra for græsning inden levering). *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
10) gå i/på hold (el. lign.) = være på kost i sognets gårde (om fattigforsørgelse, jf. DKO.I.197) [vel i tilknytning til Çholde 17; spor. i NVJy (fortrinsvis i ældre kilder), desuden Lars.Ordb.] De (fattige), som kunde gaa fra Mand til Mand, gik i Hold paa Gaardene, hvor de bestilte hvad de kunde, f.Eks. vogtede Kreaturer (hvorimod blinde og uarbejdsdygtige blev transporteret rundt, jf. stakkel·fjæl). Lars.Ordb.372f. no ær han dæ·r i hò¬¶ (= nu er han dér i hold), siges naar den der gaar paa Omgang er hos en eller anden i visse Dage. $Hurup.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = længerevarende muskelsmerte (især i ryg el. lænd) [vist opr. < Çholde 3, jf. ODS.VIII.362; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: blod·skud, blod·sting, sting x] å fo æn Ho¶¬ i æ Si· (= at få et hold i siden), dvs. en fastsiddende Sting. Hards (Røjkjær.Opt.). Man plukkede roser st. Hans aften (mest bukkeblade), törrede dem og puttede dem i en lille pose at gjemmes til, når nogen fik hold ¨ eller utingen (= gigt). Anholt (Krist.JyA.T.V.53).
12) = gruppe, selskab; flok, kuld; samling, sæt; "omgang" [vist opr. < Ìholde 3 (= holde separat), modsat opfattelsen i ODS.VIII.362; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Om Mæjjaen ¨ ku di o·ng frå di for¡skÉl¶lig Hòl TÒrregrawwere som RÉg¶gel feçj sam¶mel å hÉt på jit hÉller òòntj te å få Mæjjaen te å go¶ mæ i Ste¶e for å sò·w = om middagen kunne de unge fra de forskellige hold tørvegravere som regel finde sammen og finde på et eller andet til at få middagen (dvs. middagspausen) til at gå med i stedet for at sove. Vends (AEsp.GG.12). di sku te ¡h嬶è = de skulde til Holdet; således kaldtes det, når (en afgrænset gruppe af) de unge gik sammen i en eller anden Gård, når de havde fri. Man snakkede og fjantede, strikkede eventuelt. $NSamsø. de war jo de ¡ho¿¬, dær gjæk ¡u¿j å ¡ba¿j ¡om¶ ¨ hwes di ¡war ¡et så ¡gamèl, di ¡et ku nowèÛ = det var jo dét hold (af fattiggårdens beboere), der gik ud og tiggede, hvis de ikke var så gamle, at de ikke kunne noget. $Tved. HöwÛèrèn sku åsè wanès, å de to l嵶 ti¶ ¨ dæ wa jo gæ·n manè hol¶ = høvederne (dvs. kreaturerne) skulle også vandes, og det tog lang tid; der var jo gerne mange hold. NPBjerreg.ÅOmmers.25. et hå¬ ¡haϪstuè gri·s, dær ¡it æ søskiñ, vel ¨ slå·s å biÛès = et hold halvstore grise, der ikke er søskende, vil slås og bides. $Hundslund. Til Fiskeri med Kroge havde vi gærne 20 à 25 Hold, som vi kaldte det ¨ Disse 25 Hold blev lagt paa 25 forskellige Steder ¨ for Aal (eller) for Ørreder. AarbAarh.1929.200. Jøen te a beej Hues aa _ mæ Beejpeejen, 5 i e Hold = »gørn til at binde hoser af _ med strikkepindene, 5 i et sæt. Vends. Ét hå¬ klÉj¶è = et sæt klæder. MØJy (F.). ¡fi· hål ¡maj = 4 retter mad. MØJy. \ en/et hold snak (el. opfattet som et ord hold¡snak) = en gang snak; det at snakke sammen [spredt i SVJy og SønJy´V] en haj Tid te en Holdsnak (= man havde, i forfatterens barndom, tid til en god snak) med dem, der kom forbi. ThildeHansen.DV.11. (overført:) saa bløv et nok en an Holdsnak = så blev det nok en anden hold snak (dvs. så fik piben nok en anden lyd). HLorenz.DGS.46. \ (også) = slags [spor. i Nord- og Østjy] di ba©§t a¬§ti så¿n trí hò¬¶: tÒl¶ ru©·brø¿, tÒl¶ se©§tèbrø¿ å så èn masè kòw·reµèr = de bagte altid sådan tre hold (dvs. slags brød): 12 rugbrød, 12 sigtebrød og så en masse kavringer (dvs. tvebakker). Thy. der var ¡tow¶ hå¬ ¡tar·m i èn ¡grijs = der var to slags tarme i en gris (formentlig dem, der kunne bruges til pølseskind, og dem der ikke kunne). $Bjerre.
| hokus´pokus | Ìholde |
| Sidens top | |