hvile·stol
Çhvilken| hvile·stol | Çhvilken |
Se også Çhvilken (adj.), Èhvilken (adv.)
pron. _ hwekèn/vekèn (K 3.2) alm.; hwitjèn Vends (spor. også hwetjèn); også hwekè Læsø; også hwitèn Thy´S (dominerende i ældre kilder); også hwe§tèn, *hwitten Mors (hovedsagelig i ældre kilder); hwe§tèn Sall; også hwi§k, hwi§kèn spor. i Fjends og Hards; også hwek spor. i MØJy; hwekè Samsø; også hwe§kèn Bjerre; *ikken spor. i SVJy og på Fanø. _ neutr.: hwekèt/hwekèÛ/hwekè/hwitjè/vekèt (analogt med grundform; ´et K 6.1) spor. i Østjy og Sønderjy (K 7.1); også hwetè Vends. _ genitiv: hwekès spor. i Sydjy´N. _ plur.: hwekè/vekè (K 3.2).
1) med spørgende funktion [Thy´N, Han, NØJy, Midtjy´Ø, SØJy´NØ, spor. i øvrige NJy og MVJy; se kort; syn.: Ìhvad 6]
 |  Tæt afhjemlet |
hwitjèn ¡hò¿j wet do ¡ha = hvilken hånd vil du have. $Børglum. hwi§k a æ hæj·st væl do kyèv = hvilken af hestene vil du købe. $Vroue. ¡hwekè ¡sej¶è do = hvad siger du. $NSamsø. a ve¿ it hwekèt de bæjst æ = jeg ved ikke, hvilket der er det bedste. $Todbjerg. (talemåde:) Vi moo veed, hvetten End vi æder mæ (= vi må vide, hvilken ende, vi æder med), dvs. vi maae vide, hvad vi gjøre. Schade.164. \ faste forb.: hvilken der er hvilken = hvad der er hvad; hvem der er hvem [spredt i Midt- og Sydjy] Mæ å Dæ, Pie, ligne jo hværanne saa bestæmt, te neh vi æ klæj lighdan ¨ ska den kinn wos nøw, dæ ka sejj, hwik dæ æ hwik ow vi tow = mig og dig, Peder, ligner jo hinanden så bestemt, at når vi er klædt ens, skal den kende os nøje, der kan sige, hvem der er hvem af os to. Thomaskjær.L.34. _ (i genitiv) hvilkes der er hvilkes = hvis der er hvis (jf. Ìhvis 1). De waar snaar ett mulig aa het Re o, hvikkes Bien dæ waar hvikkes = det var snart ikke muligt at hitte rede på (dvs. finde ud af), hvis ben der var hvis. *JJacobsen.T.III.5. *$Lejrskov. _ hvilket så? = og hvad så? [spor. i Nordjy] Hvis vi blev udsat for en mild bebrejdelse og havde lidt dårlig samvittighed, kunne vi svare: "Ja, ¡hwikkè ¡så" = ja, hvad sker der vel ved det. $Haverslev. naar En har bebrejdet en Anden noget, denne gör Undskyldninger, siges "hwekèÛ så" af den første. $Hurup.
2) i alment sammenfattende funktion.
2.1) = ligegyldigt hvilken/hvad; også i forb. hvilken som helst [spor. afhjemlet; syn.: i·hvilken 1] Hwitjèn Feµèr a bi¶èr i, jör æ untj (= ligegyldigt hvilken finger, jeg bider i, (så) gør det ondt), dvs. Det ene er næsten lige saa galt som det andet. AarbVends.1933.100. han sønge godt, han kan tej e To·n fra vekken De·n = han synger godt, han kan tage tonen fra en hvilken som helst degn. ØSønJy. æ som¶èr ka kom· vel§kèn daw¶ (= sommeren kan komme hvilken dag), dvs. hvilken som helst dag. $Løgumkloster. "A er s’gu tefreds hvitjer. A wil entj ha dæj Svend i met Brøj for aldri de" = jeg er sågu tilfreds ligemeget hvilket (dvs. ligeglad); jeg vil ikke for noget i verden have den svend i mit brød. Thise.SS.46. do ka ta hwitjænsomhælst do wel ha = du kan tage hvilken som helst du vil have. Vends. Saa ka I rejs te hvekken Bøj I vil = så kan I rejse til hvilken by I vil. PJæger.Y.11. saa saae hun, te a ku gyer, hvik a vild = så sagde hun, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Hards (JKamp.DFm.158). (talemåde:) "de è ¡mæ li· ¡mød¶ ¡hwekèt" sø· dr浶èn ¡æñtèn a ska ha ¡amdamsªgrø¿Û helè ¡ho©¶, ne¿è ba·rè a ¡sjeÏ må be¡stæm èt" = det er mig lige meget hvilket, sagde drengen, enten jeg skal have »amdamsgrød eller hug, når bare jeg selv må bestemme det. $Hundslund. \ til hvilken side hver anden gang = snart til den ene side, snart til den anden; (overført, om person:) ubeslutsom, vægelsindet [spor. i Nord- og Midtjy] han ¡æ te ¡hwekèn ¡si· hwær ¡aj·n ¡g嵶 (= han er til hvilken side hveranden gang), dvs. han er vægelsindet. $Torsted.
2.2) = en anden, nogen [spor. på Sundeved og Als] Han sprenge som vekken Jò·t = han springer som nogen hjort. Sundeved. Hans Kårde hang ¨ som hvikket Lasstræ ved hans Læend = hans kårde hang som noget »læssetræ ved hans lænd. MartinNHansen.HH.43. SJyAarb.1890.302.
2.3) (neutr., i eder:) fanden hvilket, satan hvilket (el. lign.) = lige meget; pokker i det [spor. i Ommers og MØJy; syn.: i·hvilken 2] En mand vil gå op på loftet med en sæk. Så går det øverste trin i stykker, og nu kan han jo nok skjønne, han skal falde ned. Så siger han: "Skal a dø, så skal a dø, så Satan hvikket" (dvs. så lige meget på hvilken måde). Ommers (Krist.JyA.VI.195). en gammel kone sagde af og til: skit wat fañèn i helvede hwekèt (= skidt, hvad fanden i helvede hvilket), hun mente nok, det var galt, hvordan det end gik. $Hundslund. faµen hweket = blæse være med det. MØJy´S. (talemåde:) gåt u¶èr ijæn, òm de ær eçj·, hæ¬èns te fañèn hwetjè = godt ord igen, om det er inde (dvs. om der er et godt ord i dig), ellers (til) fanden hvilket (dvs. ellers kan det være lige meget). $Hellum. \ magte hvilket se magte x.
| hvile·stol | Çhvilken |
| Sidens top | |