hvirvle·væve
Çhvis| hvirvle·væve | Çhvis |
Se også Ìhvæsse (subst.), Çhvis (konj.), Èhvis (interj.), hvis´hvas (subst.)
pron. _ udtales som »Çhvis; også (udvidede former, i betydning 1:) *i¡hwis $Vroue; *hwissens Hards.
[jf. genitiven hvens (se hvem 1.2.2)]
1) med spørgende funktion [Nørrejy (dog yngre i Vestjy, som erstatning for hvem sin, jf. hvem 1.1.2)] hwis æ dæñ¶ ¡kjæp = hvis er den kæp? Hards. hañ haÛ næ¿r spu¿r dæm åm¶ hwis bete ba¿r di war = han havde nær spurgt dem om, hvis bitte børn de var. Kvolsgaard.F.11. a ka e§t ver i¡hwis dæn hat ær = jeg kan ikke vide (dvs. gad vide), hvis den hat er. $Vroue. \ udvidet med refleksivt pron. el. ekstra genitivendelse [spredt i NVJy og SVJy, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: hvem 1.1.2] ¡hwis ¡æ ¡de ªsi·n? = hvis er det (sin)? $Torsted. hwes æ de¿s knyw¶? = hvis er det¶s kniv? (dvs. hvis kniv er det?). MØJy. \ hvis der er hvis = hvilke(n) der tilhører hvem [spor. i Nørrejy] så wa wi ¡uj å ¡go¿ mæ ¡smerªkåpèrèn ¡hwes dæ wa ¡hwes = så (dvs. efter gildet) var vi ude at gå med smørkopperne, hvis der var hvis (dvs. for at finde ud af, hvilke der tilhørte de forskellige naboer, der var lånt hos). Samsø (DaDial.I.20). \ (hertil muligvis, som forvanskning af skeptisk hilsen nævnt under Çhvis 1:) Hwes tel æ do fræ¿, åm æ sku ta skåå we´Û¶æ = hvis til er du fra (vist: hvem el. hvorfra er du), om jeg skulle tage skade ved dig. *Thy (Sgr.XII.136).
2) med relativ funktion [spor. i Nørrejy; syn.: som x, te x)]
| hvirvle·væve | Çhvis |
| Sidens top | |