Ìhvis
Èhvis| Ìhvis | Èhvis |
Se også Ìhvis (pron.), Èhvis (interj.)
konj. _ (hw/v K 3.2:) hwes Vends, NØJy (± Him´V), MØJyÌ, Djurs, SØJy´Ø, spor. i NVJy og SVJy; hwis Han, Læsø, Vestjy, Him´V, spor. i øvrige Him og i Bjerre; også (i udvidet form) i¡hwisda MØJy.
\ Ìspor. også hwæs ´M.
1) som betingelses´konj. [Nørrejy; syn.: dersom, hvis·om, hvis´oms´tid (og lign. udvidede former), ven x] Ihvisda de ka pas dæ så kom i Muen = hvis det (da) kan passe dig, så kom i morgen. MØJy. (tilrettevisende:) ja hwes, hwes, hÉɶr hjÉlper i·n hwes, do skal! = ja, hvis, hvis, her hjælper intet ’hvis’, du skal. AEsp.VO. (skeptisk hilsen:) hu mon du æ fræ, o hwa hier du _ hwis en sku ta nöj Skåå ve dæ? = hvor mon du er fra, og hvad hedder du _ hvis man skulle tage skade ved dig? HPHansen.LF.41. (spec., som udtryk for ønske:) hwis do eñ¡da ku feñ· di æjèn bjæn·! = hvis du endda kunne finde dine egne ben (dvs. beslutte dig). $Vroue. (med ordet udeladt, men underforstået:) hvis om da de behøvves saa hævl en, do tøgges = hvis´om´da det behøves, så høvl den, (hvis) du synes (vedr. en dør, medtaget af fugtighed). Bjerre. (undertiden underforstået, fx i flg. talemåde:) Ukrud fågoer it, dæ kommer ikki dåvvilt vinter = ukrudt forgår ikke, hvis der ikke (dvs. medmindre) der kommer dobbelt vinter. Ommers. \ hvis at, hvis te (jf. te x) = d.s. [spor. i Nordjy] der sad en mand med en stopper (= stop´trosse), få hwis a ¡taljèn sku ¡spreµ· ¡wajrèn = for det tilfælde, at taljen skulle sprænge wiren. $Læsø. "Saa møj er nu vis", sagde (NN), "at hvis te ¡a var i Sovneraade, saa ¨" = så meget er nu vist, sagde (NN), at hvis (at) ¡jeg var i sognerådet, så ¨. ThitJens.JyH.124.
2) (som spørgende konj.) = om. a sku ¡sej hwes èñt do ku ¡kom å ¡hjæÏp mèn ¡mow¶è ¡let = jeg skulle sige, hvis (dvs. spørge, om) ikke du kunne komme og hjælpe min moder lidt. *$NSamsø.
| Ìhvis | Èhvis |
| Sidens top | |