hvit	hvitte·fugl

Se også Ìhvilken (pron.), Ìhvinte (verb.)

hvitte

verb. _ hwi§t _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: hwi§t hhv. hwit, el. (yngre) ´et (K 6.1).

[vel opr. lydefterlignende; NVJy (± Thy´NØ), spor. i Hards´NV; se kort; syn.: hviste 1, Èhytte, kiste x, kytte x]

Tæt afhjemlet

= kaste opefter; slænge (vha. underhåndskast). hwit ¡li· è ¡kle· ¡hæ·r¡hæn = smid lige (tør)klædet herhen! $Torsted. æ hwiit ham nier = (jeg) kastede ham ned (dvs. omkuld, i slagsmål). RefsH. han stow å ¡hwi§t mæ è ¡bå¿r (= han stod og "kastede" med barnet), dvs. løftede hurtigt med en kastende bevægelse og sænkede det igen ¨ gentagne gange. $Torsted. _ (spec.:) kam èn ¡te¶ å go fo ¡ræt, ¡så gik èn ¡í è ¡jow¶r, å ¡så ku èÛ jo ¡hwi§t è ¡skawt ¡fræ w¶òs = kom den (dvs. riven, hvormed de løse kornstrå blev revet sammen) til at gå for (lod)ret, så gik den i jorden, og så kunne det jo vride skaftet fra os (dvs. ud af hånden på os). HillerslevH. \ (ved sammenblanding med »kiste over kolle:) hwit æwè kò¬· = slaa en Kolbøtte. *$Hurup.

hvit	hvitte·fugl
Sidens top