Ìbrumme

Èbrumme

Se også Ìbrumme (subst.), Èbrumme (verb.), ¢brumme (verb.), £brumme (verb.)

Çbrumme

subst. _ bro÷m _ genus: fk. _ plur.: bromèr

[< Èbrumme; spor. i Vends; syn.: brum·basse 3]

= legetøj som frembringer en susende el. brummende lyd. Også en lineal (el. lign.) med en lang snor gennem hullet kan brumme og kaldes en bro·m, når den svinges over hovedet i snoren. AEsp.VO.

Ìbrumme	Èbrumme
Sidens top