Èbrumme

£brumme

Se også Ìbrumme (subst.), Çbrumme (subst.), Èbrumme (verb.), £brumme (verb.)

¢brumme

verb. _ udtales som »Èbrumme.

[< Ìbrum 1]

 Næste betydning

1) = tabe frø, visne blomster mv. [spor. i Sall, Ommers og MØJy´N] naar lyngen var afblomstret, blev der sagt: nu brummer den. Ommers´V. \ (hertil, i ptc.:) af·brummet [< Ìaf 21] Frøsætningen på Lyng kan være ¡aw¶ªbromèt = tørret ind og faldet af. Lyng til Foderbrug må ikke være ¡aw¶ªbromèt. $Houlbjerg.

 Forrige betydning

2) = brænde, skrabe, banke bladene mv. af revling´ris, lyng´ris el. af hør [SVJy´NØ, spor. i Him´SV og MVJy; se kort]

Tæt afhjemlet

Man brommede lyng ved at rulle eller banke brommen (bladene) af den. Hards. Kunsten var at brumme dem rigtig, de var da næsten sorte (om revling´ris, der holdes over stærk ild i ovn). HPHansen.HS.149. Rom.Husflid.387. \ brumme ¡af, af·brumme = d.s. [< Ìaf 20] Sædvanlig tørrede man Revlingen i Ovn eller ved Skorsten og rev Bladene af over en ru »Sold, det kaldtes at "brumme". ¨ "Ja, a va ve o brum aa" (= jeg var ved at brumme af; forklarede ejeren af et nedbrændt hus under brandforhøret). AarbVejle.1933.238f. Hør skulde afbrummes, ligesaa Lyng og Revling, som brugtes under Krigen til Koste. SVJy. smukt afbrummede Revlingris passende til Limer (= koste). RibeAmt.1931.724.

Èbrumme	£brumme
Sidens top