¢brumme

brumme·bi

Se også Ìbrumme (subst.), Çbrumme (subst.), Èbrumme (verb.), ¢brumme (verb.)

£brumme

verb. _ udtales som »Èbrumme.

[< Ìbrum 2, jf. Èbrum; spor. i SVJy og SønJy; syn.: bramme 3]

= vokse kraftigt; "bugne" (om strå´afgrøder). ¡Di ¡Hawè ¡stæ·è ¡gåt, di ¡bromè jo ¡li·ch¡fræm¶ = denne (egl.: de) havre (på marken) står godt, den "bugner" jo ligefrem. HostrupD.II.2.12.

¢brumme	brumme·bi
Sidens top