Çbrumme
¢brumme| Çbrumme | ¢brumme |
Se også Ìbrumme (subst.), Çbrumme (subst.), ¢brumme (verb.), £brumme (verb.)
verb. _ brom·/bro÷m/brom/Ábrom(·) (K 1.3) alm.; bråm· Mols; brum· $Aventoft. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også bro÷mt Vends; (ptc.:) også brom¶èt $Vodder, $Løgumkloster.
[jf. brumle]
1) = (små)brøle, brøle med dyb stemme (om kreaturer mv.) [spredt i SVJy og SønJy, spor. i øvrige Nørrejy] så ¡bromè di ¡lisåm èn ¡ty¿è å så ¡skraft di = så brummede de (dvs. køer, der var blevet golde) ligesom en tyr, og så skrabede de (i jorden). $Storvorde. \ (også:) e huñ Ábromè = hunden brummer, knurrer. *$Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om personer).
2.1) = tale, synge med dybe, utydelige lyde [spor. i Vestjy og SønJy] nu· sjøµèr så law¶, te de blywè(r) brom·èn = nogle synger så lavt, at det bliver til brummen. $Erslev. hañ ¡bromèr èt ¡uwè = han brummer det ud (om en der "taler i Skægget"). $Øsby. \ (spec., om vandrende smedesvend:) brumme ¡ind = aflægge besøg i smedeværksted efter særligt "ritual". *Eliassen.Kolding.372.
2.2) (overført) = rejse indvendinger, mukke [spredt i SønJy, spor. i Vends, Midtjy og Sydjy] ka¡ski ¡nåk haj brommer nookon, men bön¶ foo¶r ¡òl¡stee¶ns djÉ willi i¡ly·wal¶ler = han gør måske nok en del indvendinger, men børnene får alligevel altid deres vilje. AEsp.VO. Ta’ en kuns med Ro, staa itt’ o brum’ = tag den bare med ro, stå ikke og muk. SprogfAlm.1906.109. _ (talemåde, med ordspil på betydning 4:) Kvindskind er godt te Tromskind, ven En slær o et om æ Monner, saa brommer et te Awten = kvindeskind er godt som trommeskind: når man slår på det om morgenen, så brummer det til aften. Feilb.FH.15. \ brumme ¡af = blive færdig med at mukke [< Ìaf 21] (sagt til et fornærmet barn:) gå do kons dæ·r u·è å brom ¡aw (= gå du bare derud og brum af), dvs. bliv i godt Humør igen. *$Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = summe [spor. i Vends, Thy, MØJy, SVJy og SønJy] di ¡bromè o¬t èlaw di ¡fly·è = de (dvs. skarnbasserne) brummer alt mens de flyver. $Øsby. Dæ war sont en Summi aa Brummi aa de bette Skit = der var sådan en summen og brummen af det småkravl (dvs. fluer mv. på fluefangeren). Thise.LS.I.212. (om kanonkugler mv.:) de senieret slet itt møj, faade di brommet og spruttet imell wos = det generede ikke særlig meget, at de (dvs. granater og kanonkugler) brummede og spruttede mellem os. MØJy (JyUgeblad.II.256). (overført, vbs.:) De ¡Bromènd i e ¡Ho¶j æ ¡sna¶r ¡í te å hold ¡úr = den brummen, susen i hovedet er snart ikke til at holde ud. HostrupD.II.1.57.
4) = give dyb lyd (om andre "ting" mv.) [spor. afhjemlet] æ væj¶r brom·èr i æ da·r = vejret (dvs. vinden) brummer i dørene. $Darum. æ Vesterhav ¨ brummer. ThildeHansen.SH.19. En kand ¡hø·r e ¡Tæ·skma¡ski·n brom· ¡he¶l ¡öwè fra ¡Jejsèµ a¶ = man kan høre tærskemaskinen brumme helt ovre fra Jejsing. HostrupD.II.1.57.
| Çbrumme | ¢brumme |
| Sidens top | |