for¡ladet
for¡lagt| for¡ladet | for¡lagt |
Se også for·lad (subst.)
subst.
[< lag x; egl. samme ord som rigsmål (bog´) forlag (< middelnedertysk vorlach), jf. ODS.V.605; spredt i ældre kilder fra Sydjy, SønJy (±SØ) og Midtjy´Ø, spor. fra øvrige Jyll]
= forråd, lager (af fødevarer, brændsel, penge etc.). Da ¡skal æ ¡me·n, I ha ¡Fålaw a Gul·rör·, dæm· ka I da í bru·ch sjæl¶ old· = Da skal jeg (ellers) mene, I har mange Gulerødder, dem kan I da ikke bruge selv allesammen. HostrupD.II.1.179. Di Minneske samle te Forlau = (de mennesker) samler "i Lade" for at have noget, naar det kniber. Bjerre. A vi¬· te ær å wa·sk, no a hå·j nåt Wañ¶ i Få·rlaw = jeg ville til at vaske, nu jeg havde noget vand. PKMadsen.Opt. at være i Forlav = sidde i gode økonomiske Kaar. SønJy. \ (spec.:) (arbejde) i/på forlag = på forskud. Der skulde skæres Hakkelse i Forlag til hele Juleugen ¨ Kreaturerne fik et ekstra Foder. Gejlager.NHF.116. Vi ær¶ i ¡Fålaw ¨ de èr í gåt å ve·è, vindè vi fæ nåwèr å æ·r e¡gjæn = Vi spiser i Forlag ¨ det er ikke godt at vide, når vi får noget at spise igjen. HostrupD.II.1.179. såw· i får·law = sove saa meget at man kan have godt deraf for lang Tid. $Agerskov. \ i videre anvendelse. Do ka gå lidt i e folau = du kan gå lidt i forvejen. *Haderslev. Dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag (= forspring), at de kunde få et spil kort. *SØJy (Krist.JyA.II.35).
| for¡ladet | for¡lagt |
| Sidens top | |