hav·ravselhavre·avne

Se også Ìhov·ro (subst.), Èhov·ro (verb.)

havre

subst. _ hawèr/hawè (K 6.2) alm. i Nørrejy; også (ældre) hå·r $Læsø; ha·r $Fanø; hawè/Áhawè (K 1.9) alm. i Sønderjy; håwè/Áhåwè (K 1.9) Als, Sundeved, sideform i øvrige ØSønJy´M og ´S; ha·w $Mandø. _ genus: stof´neutr. alm.; også mask. NØVends (K 7.2), $Tved, Anholt og Samsø; også fk. øvrige Østjy (K 7.2), spor. i Sønderjy; også stof´plur. $Hostrup.

[syn.: avre]

 Næste betydning

1) = rigsm.; om forskellige arter af havre benævnt efter kernens farve (jf. broget 1, Ìgrå 1, Ìgul, Çhvid 1.1, sort x), efter vækst etc. (jf. lav x, let x, vild x) el. efter oprindelse (jf. spansk x, svensk x). Hvid Havre saaedes 1828 af enkelte her ¨ men den graa Havre var almindeligst. Klitgaard.Hvetbo.I.127. Den brogede Havre dyrkes mest i det Sydlige af Thye. Begtr.Jyll.III.166. i Hillerslev Herred blev skelnet mellem spansk og sort Havre. Den første saaede man i Brødjorden i fjerde Aar (i sædskiftet) og den sidste i femte. AarbThisted.1927.241. Havrelandet eller Udmarksjorderne fik saa at sige aldrig Gødning; den bar som Regel Havre i 3 Aar og hvilede saa op til 5 eller 6 Aar. AarbThisted.1925.37. Havre var ikke i brug til menneskeføde (omkring 1875). Århus´egnen (DF.X.27). di kåm ¡tit ælèt ¡hawèr í æ ¡må¬t veñè di ¡brúèt _ di ¡så·j æ ¡øÏ blöw ¡sø¿r ªa¶ èt = de kom tit lidt havre i malten, når de bryggede; de sagde, øllet blev sødt af det. $Vodder (jf. havre·neg). _ (regler om havrens dyrkning etc., ofte formuleret som talemåder:) Havre skulde i Vendsyssel saas, naar den Vipstjært, der kaldes Havrpigi, kom. AarbVends.1933.67. Naar Allemand tier stille ved Spisebordet, siges, det er godt Veir at saae Havre i. Melsen.1811. Havren siger: "Plow mæ dybt, so mæ tykt, hare mæ slæt, så kommer a ræt å tæt" (= pløj mig dybt, så mig tykt, harv mig slet, så kommer jeg ret og tæt). MØJy. æn ka ¡har· æ ¡råw ¡fra¶ sæ å· ¡hawè ¡te sæ = man kan harve Rugen fra sig og Havren til sig. $Vodder. Næ¶e Haweret begyñer å skri·, så begyñe O¶len å glii· = når havren begynder at skride (jf. skride x), så begynder ålene at glide (dvs. søge ud mod havet). MØJy. væn æ ¡hø·vun vær i Ágåµèn, vær æ Áhawè i Áloµèn = når Høvognen kommer i Gang, begynder at gå, begynder Havren at vokse, at blive lang. Angel. Da Havren bedre end andre Sædarter taaler at staa i Stampe og igen kan tage til at gro, siger man: Æ Hawer ka rejs til Worbasse Markend trej Gaa·ng (= havren kan rejse til Vorbasse marked tre gange). SVJy. Om Havren sagde man, at naar der findes syv Spring i Akset (dvs. når aksene er lange), maa Konen komme med til Marked (for så kommer der penge på kistebunden). ØSønJy. En ska tæsk Råu po en Dy·n, Byg po en Stien å Havr po æ bår Lou¶ = man skal tærske rug på en dyne, byg på en sten og havre på det bare logulv. Sall. _ (talemåder i øvrigt:) Dæj Hæst, dær få¡tjæn¶èr Hawre bæst, får mejst o¶i = den hest, der bedst fortjener havre, får mindst af den. AarbVends.1932.315. den Hæst, dæ træk¶er æ Las, den ska åsse hå æ Hawr = den hest, der trækker læsset, den skal også have havren. HPHansen.JP.35. Den, der ikke føler sig godt tilpas É ¡sy©¶ få ¡by©¶ (= er syg for byg) som en høne, og ofte føjes til: kañtj hawèr pe÷k å row ka hañtj ¡få ªå (= kan ikke havre pikke, og rug kan han ikke få noget af). $Børglum. \ faste forb.: skære, skære havre = navn på sangleg (jf. DanmSanglege.145) [spor. afhjemlet] _ tørre havre = sidde over i dans; forblive ugift [spor. i MØJy] Hwo ustafieret hun saa wa i et Gillelaw, hun fek pehnt Low te aa ser aa tar Hawe = hvor udstafferet hun så var i et gildelag, hun fik pænt lov til at sidde og tørre havre. PJæger.S.19. (sagt til ugift kammerat:) Hvo læng vil do go ¨ aa tarr Hawe? Tænke do it po sjell aa faa et Hjæm? Do haa indda nowe Skurre po Hvonnen no = hvor længe vil du gå og tørre havre? tænker du ikke på selv at få et hjem? du har endda nogle skurer på hornene (dvs. du er ikke helt ung mere). PJæger.G.21.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) Lokke sår havre (el. lign.) = flimrende luft nær jordoverfladen på varme forårs´ eller sommerdage; jf. Ord&Sag.1996.29ff. [Nørrejy (dog ikke afhjemlet fra Anholt, Samsø og Fanø); syn.: bjerg·mand 1, Jakob x, lokke·mand] Låkki sor Hawr, sige man, naar en tør Østenvind sætter Luften langs Horisonten i en flimrende Bevægelse tidligt Foraar, naar Jorden endnu er kold. Vends.

 Forrige betydning

3) lokkemands havre = navn på mosart. Der vokser en art mos, som bærer nogle små fine blomster, som kaldes Lokkemands havre. *Vends (Sgr.VII.143).

hav·ravselhavre·avne
Sidens top