jimleÇjo

Se også Çjo (adv.), Èjo (konj.), ¢jo (interj.)

Ìjo

adv. _ (altid trykstærkt:) jo¿/jo· (K 1.1) alm.; også juè AlsOrdsaml. (vsa. *joaÇ); også juè $Fjolde.

\ Ìiflg. DF.XXII.43 den forventelige udvikling af ældre *o·; Çiflg. DF.XXII.47 i tilslutning til udviklingen af ældre *o(·)r, jf. i ODS. den mulige skrivemåde ior i ældre dansk (ligesom i ¢jo).

[< nedertysk; spredt i Sønderjy (±NV, og ikke optegnet fra Angel)]

= bestemt, endelig; anvendt i opfordringer, formaninger og (med negation) i advarsler. kom ¡juè i¡jæn = kom endelig igen (en anden gang). $Fjolde. Håws jo¶, å sæt e Pråp o è Fla·sk, æjsèn fådoftèr æ Sprit = husk endelig at sætte proppen i flasken, ellers fordufter spritten. HostrupD.II.1.174. det må I jo· it fotæel te nowe = det må I endelig ikke fortælle til nogen. $Løjt.

jimleÇjo
Sidens top