Jysk Ordbog - jo (3)

Se også Ìjo (adv.), Çjo (adv.), ¢jo (interj.)

Èjo

konj. _ med sideformen je. _ (altid tryksvagt:) jo alm.; ju $Gosmer, sideform spor. i øvrige Jyll; *jÒ Vends (Grønb.Opt.139); også je SSlesv, sideform i $Bov.

[vist < rigsmål (dog sideformen < nedertysk); egl. samme (middelnedertyske) ord som Ìjo; syn.: ¢i 2]

= des, desto; oftest i forb. jo + komparativ, jo/des + komparativ. Áså·ñt æ jo jænÁgaµ è bö·n, te jo Áskirnè å Ágalè jo Ágromè = sådan er børn nu engang; jo mere skiddent og vildt, jo grummere (dvs. morsommere). ØSønJy (Dania.IV.178). je ¡gaÏèr è Ábru·st, je ¡bæ·è blöw è ¡øÏ = jo værre det (Øllet, hvorpå der var sat Gær) bruste, jo bedre blev Øllet. $Bov. de blew læµ¶èr jo gaÏèr = det blev længer jo galere (dvs. værre og værre). $Jelling. (talemåder:) jò mi· mæ rÒ· we skit, jò mi· løtjèr è = jo mere, man rører ved skidt, jo mere lugter det. $Børglum. jo hå·rè pi·n, jo snar· æ·ñ = jo hårdere pine, des snarere (dvs. hurtigere) ende. $Vodder. _ (i nogle kilder kombineret med ¢i 2:) jo læµèr, i vær· (= jo længere, jo værre), vil man almindelig sige. SVJy (Lyngby.Opt.).

Çjo	¢jo
Sidens top