Èjo
joch| Èjo | joch |
Se også Ìjo (adv.), Çjo (adv.), Èjo (konj.)
interj. _ med sideformen joh. _ udtale »kort (med noter); også (med stødløs langvokal, til udtryk for tvivl, eftertanke, indrømmelse mv.:) jo·, jo·w, jå·w (etc.) Nørrejy£, VSønJy; desuden tryksvage former uden længde (i forb. som jåw ¡tak etc.). _ forstærkende form: jow¡jow(¶), jow¡jo·w, jo¡jo etc. (i alm. med uændret vokalisme).
\ Ìel. tilsvarende med ´o´ (former, der synes eneherskende i ´NV); Çogså (ældre) jo¿r $Agerskov, $Brarup; Èogså joa, juè, jo· Als (for detaljer se DF.XXII.43ff.); ¢også (ældre) *ju·r; £også med længde på ´w nord for en linje Harboør_Kalø Vig (og eneherskende form i Vends´V).
[< vestnordisk jaur, júr (videre etymologisk forklaret i Cleasby&Vigfusson.324), jf. gammeldansk sideform jor]
A. som reaktion på en andens udsagn.
1) som svar på spørgsmål.
1.1) = rigsm.; bekræftende indholdet i et appellerende (negativt formuleret) spørgsmål. tøks do entj La·s er i skön¶ ma¶j? _ jò·w så¡mæ¶j = synes du ikke, Lars er en skøn (dvs. flink) mand? _ joh, såmænd. AEsp.VO. Vel I ¡í kø ¡Hø ¡ind? _ Jo¶ = vil I ikke køre hø ind (nu vejret er til det)? _ jo (selvfølgelig). HostrupD.II.2.66. ska do´§t ha¶ èn jænlè blat kafè te? _ jåw· tak, li· en betè blærp ¡åwèn¡í = skal du ikke have en enkelt slat (jf. Ìblat 2) kaffe til? _ joh tak, lige en lille »blærp (dvs. tår) oveni. $Vroue. han ¡spu·r, om han ¡e§t måt kom ¡mæ _ "¡jå·w, ¡de ka do jo ¡gåt" = han spurgte, om han ikke måtte komme med _ jo, det kan du jo godt. SVJy.
1.2) = ja; som svar på et alm. åbent spørgsmål [spor. i Nørrejy; syn.: Çja 1] (madmoderen spurgte) hwant di lij· èÛ; jow·, de ku da ja·r go an¶ = hvordan de kunne lide det; joh, det kunne da gerne (dvs. godt) gå an. Kvolsgaard.F.55. Skal do i By’j i Ja·wten? _ Jo·w a skal = skal du i byen i aften? _ ja, jeg skal. Vends. væl do hjæl§p mæ en øwèblek? _ (slangpræget:) jåw¶! = vil du hjælpe mig et øjeblik? _ ja! $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som reaktion på mening, opfattelse.
2.1) = rigsm.; modsigende indholdet af en negativt formuleret sætning [spredt afhjemlet] dæç¶j hòr do entj law¶we si¶l! _ jòw ¡wes hòr a de! / jòw ¡suwleme ¡jò¶w! = dén har du (garanteret) ikke lavet selv! _ jo, vist har jeg det / jo, »suleme jo. AEsp.VO. "¨ de æ næsten, som do slæt ett holdt a mæ?" _ "Hm _ joww ¨ men ¨ no æ dæ jen te, dæ vil ha mæ! = det er næsten, som (om) du slet ikke holdt af mig? _ hm, joh (såmænd), men nu er der endnu en (pige), der vil have mig! ABerntsen.GÆ.66. _ (med indirekte formulering af den negative påstand:) (man kunne tro) te Jæns Pråwst et besteld andt end go o Jawt. Jåw æ Mand wa Tæ¶kmand, o de wa han åsse gu¶e te = at J.P. ikke bestilte andet end at gå på jagt; (men) jo, manden var tækkemand, og det var han også god til. HPHansen.JP.19. \ (spec.:) i formler, hvormed man afviser et udsagns relevans [spor. afhjemlet] jåw go¡må·n = ja, god morgen ("den er god med dig!"). (ironisk:) jåw hæ¬sèn tak = jo, ellers tak! $Vroue.
2.2) = ja, javist; bekræftende indholdet i en positivt formuleret sætning (spor. afhjemlet] a æ ¡snå¿r ¡kyw¶ a hans ¡swi·rèn _ jåw¶, ¡de æ da så ¡remèÏè, ¡de ka¶ èn da så ¡gåt få¡sto¿ = jeg er snart ked (dvs. træt) af hans sviren _ ja, det er da så rimeligt, det kan man da så godt forstå. Hards. do mo jo ¡da ¡te¡sto¶, te æ ha ¡me·r Æ¡fa·reµ som ¡dæ _ Jo·, ¡de ¡næchtèr æ ¡í = du må jo da tilstå, at jeg har mere erfaring end du _ joh, det nægter jeg ikke. HostrupD.II.2.66.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = javel; som accept af ordre. ¡no ka Ûo ¡føst ¡gí è ¡hæj·st _ ¡jow¶ _ å ¡så mo Ûo ¡hÉlèr ry ¡let òp i e ¡go¿r _ jow¶ = nu kan du først give hestene (foder) _ ja! _ og så må du hellere rydde lidt op i gården _ ja! *$Torsted.
B. som samtaleregulerende signal.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hør (bare)!; som markering af, at man ønsker at tage, bevare el. genoptage ordet [spredt afhjemlet] jòw, hons war´e no a wil få¡tÉ·l? = jo, hvad var det nu, jeg ville fortælle? AEsp.VO. hu¡dañt gik ¡de ¡te, te han ku ¡wɬ·t po ¡jaw¶n ¡jow¶r _ jow, han haj· ¡wæñ¶ fo ¡ha·stè mæ è ¡las = hvordan gik det til, at han kunne vælte på jævn jord (dvs. flad mark); jo (ser I), han havde vendt for hurtigt med læsset. $Torsted. Ved du saa, hvad han gjorde?, spurgte Maren ¨ Nej, det kunde han naturligvis ikke regne ud. Jåw¶, fortsatte Maren, han gik li· åm¶ for ve¶ èm (dvs. om foran studene, der stod spændt for ploven), o så løst (= læste) han hans Fa·dervor (og så var fandens magt brudt, og studene kunne igen røre sig af stedet). HPHansen.SB.75.
5) = åh jo!, åh ja!; markerende ønske om at kommentere, hvad man lige har sagt (for at korrigere el. præcisere det, dvæle ved det, markere sin holdning til det etc.); jf. også Skyum.Mors.I.277 [spredt afhjemlet] Heldes skæj· dær engen Skå·. Jåw¶, de æ sand· ¨ de brow·n ضg hon blöw båw·lam¶ å kam sæ older mier = ellers skete der ingen skade (ved at vi kørte i grøften) _ jo, det er sandt: den brune hest blev »bovlam og kom sig aldrig mere. HJens.HDF.29. No war Hæ·sten åsse we å ha opÉt; så mat di ha dæ næst Jö¶w, å så sku haj te å sitj å ha mògt; jòw, der war noe å go å kra·t ætter hile Tij¶n = nu var hestene også ved at have ædt op (hvad der lå i krybben); så måtte de have den næste »gjav (dvs. foder), og så skulle han se at få muget (ud); jo, der var noget at gå og kratte efter (dvs. bakse) med hele tiden. AEsp.GG.22. jòw de war sandeli æ ji·l mæ entj glæmmer! = jo, det var sandelig et gilde, man ikke glemmer. AEsp.VO. "Jow, aaejow!" saa’ gammel Ywer ¨ "Om Daabjærgdojs ku der helsen blyw møj aa fortæl ¨" = jo, åh ja, sagde gamle Iver, om Dagbjerg Dås kunne der ellers blive meget at fortælle. Aakj.P.22.
| Èjo | joch |
| Sidens top | |
}){kind=link}